Posted by & filed under Livsstil.

I vores sidste blogindlæg om singler i Danmark, konstaterede vi at over 30% af befolkningen lever alene, og tallet er steget fra 25% siden 1990. Specielt blandt de yngre bliver der flere og flere singler, og hele 66% af de 30-årige lever alene. Disse tal er udtryk for en tendens i samfundet, men påvirker det også vores lykke, at vi bruger en større del af vores liv som single?

Det er svær at svare entydigt på om folk i parforhold er lykkeligere end singler, men noget kunne type på at singler i dag er lykkeligere end de var førhen. De første videnskabelige undersøgelser af lykke blandt folk i parforhold i forhold til singler er fra 1950’erne, og her fremgår det at singler var mindre lykkelige og levede kortere end folk i parforhold. I dag er billedet dog vendt, og der er ingen forskel i lykke målt som livstilfredshed blandt singler og folk i parforhold. Det fremgår af en nylig artikel på Videnskab.dk.

Man kan forklare ændringen med at det i dag er socialt acceptabelt at være single i store dele af sit liv, og singletilværelsen derfor ikke er forbeholdt skæve eksistenser, som i forhold har psykiske afvigelser, der i forvejen sætter præg på deres livstilfredshed.

Der er dog stadig en form for pres fra omverdenen om at binde sig i et forhold. Således kan man ofte se at det er svært for politikere og forretningsfolk at komme til tops, hvis de ikke lever i et stabilt parforhold. Ikke alle vil dog være lykkelige i et monogamt forhold, og tilværelsen med en livslang partner kan appellere mere til nogle typer end andre. At binde sig på grund af socialt pres, og uden at ville det, er en sikker vej til ulykkelighed, og flere forskere argumenterer at et sådan forhold kan føre til en endnu mere isoleret tilværelse end som single. For nogle vil et liv som single eller med en række monogame forhold være at foretrække for at søge sin egen lykke. Et begreb som seriel monogami har vundet indpas i ordbogen, og med skilsmisserater op imod 40%, er det meget sigende for hvordan mange danskere vælger at udleve deres kærlighedsliv.

Om man foretrækker livet som single, seriel monogami eller det livslange ægteskab, hænger sammen med hvordan man har det med sociale interaktioner, og kan forklares med kemi i hjernen. Niveauet af oxytocin, som også bliver kaldt kærlighedshormonet, påvirker vores behov for kærlighed, tryghed og stabilitet i kærlighedsforhold. Med et lavere oxytocinniveau, har man måske ikke behov for at leve i et livslang forhold, og livet som single kan blive den lykkeligste livsvej. De fleste vælger dog stadig at binde sig med samme partner i perioder af deres liv, og det siger jo noget om, at vi alle sammen har et behov for de dybere menneskelige relationer, der går ud over at drikke øl i weekenderne med vennerne. Med alderen ændrer vores behov sig også, og singlelivet som 60-årig er ikke det samme som singlelivet som 20-årig.

Idealet i dag synes at være at nyde singlelivet fuldt ud mens man stadig er (eller opfatter sig selv som) ung, og finde en partner når man føler sig parat til det – uanset om det sker som 20-årig eller 40-årig. Om ikke andet, så for at undgå at du er ham eller hende den gamle, der desperat forsøger at score singler, der er halvt så gamle som dig selv.

Hvis du kan lide dette indlæg, så like det på Facebook eller Google+ til venstre.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.