Sex på første date

Posted by & filed under OkDate nyheder.

 

Har du sex på første date? Det er et spørgsmål, som en del af os åbenbart kan sige ja til. En undersøgelse fra TV2 viser at hele 28% af danskerne har haft sex på første date med deres nuværende partner.

tv2 stats sex første dateDet kan måske virke som mange, men man kan dog stadig sige at for over halvdelen af respondenterne, gik der over en uge før den magiske grænse blev brudt. Det er også næsten lige så overraskende at se, at der for hele 25% er gået mindst et par måneder før sex kom ind i billedet. Derved kan vi lige så lidt konkludere, at det nu er almindeligt med sex på første date, som at det er almindeligt at starte med sex efter adskillige måneder.

Som ofte vil det være manden, som er den mest sexlystne, men netop her bør manden måske ty til sin fornuft, og lad være med at gå efter sex på første date. Et spirende forhold er baseret på idéen om længsel, og når man har fået alt hvad man vil have, er længslen jo netop væk, og hvad er der så tilbage i jeres kommende forhold? Måske har du fået hvad du ville have, men måske havde du håbet på mere end et hurtigt knald, så hvis du leder efter et seriøst forhold, kan det være en fordel at holde igen med sex på første date.

Skab spænding mellem jer

Sex er en form for øjeblikkelig tilfredsstillelse, og det kan være fantastisk. Samtidig er det en udløsning af al den spænding der er opbygget imellem jer. Jo længere tid I kører spillet om forførelse og optakt, jo mere spænding vil der være mellem jer, og jo mere kan du spille på at holde lidt igen med hvad du har at tilbyde. Vis du er interesseret, men vis også at din partner skal arbejde for sagen. Dette kan holde din date interesseret i dig, og gøre sex endnu bedre når I når til det.

Vis respekt for din date

Udover at opbygge spænding for at holde på din partner, er tilbageholdenhed fra sex på første date også en måde at vise at din nye partner er mere end blot et stykke kød for dig. Derudover kan det jo også tolkes lidt fornærmende, hvis du er en fyr, at du antager at hun er en type, der vil have sex med en fyr på første date. Som fyr vil du gerne vise dig som en gentleman, og at undgå at virke desperat efter sex, er en god start.

Når du venter, forbliver du interesseret

Når I har haft sex for første gang, kan der også ske noget med din egen interesse. Hvis du synes din partner er kærestepotentiale på første date, vil du sikkert også synes det på anden date. Men sex gør noget ved mænd, så hvis du er en mand, kan du risikere, stik imod al fornuft, at miste interessen i din partner efter sex på første date. Hvis du er en mand, og vil noget mere seriøst med din partner, så gør dig selv en tjeneste, bevar dine følelser i ro, og hold igen med sex indtil du ved om din date er mere end blot en hurtig affære.

Hvis man er enige om det, og det føles rigtigt, kan sex på første date være skønt. Men hvis du vil noget mere seriøst med din date, kan det altså være en fordel at holde igen med sex på første date. Så mand: tag et koldt bad, vis du er en gentleman, og pres ikke din date til sex på første date. Og pige: hold din fyr interesseret i det han vil have, og tænk to gange før du siger ja til sex på første date.

Hvis du kan lide dette indlæg, så like det på Facebook eller Google+ til venstre.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.