online-dating-lykkelig

Posted by & filed under Livsstil.

Vi har før skrevet om at være single og lykkelig, men dette indlæg fokuserer mere på lykken efter man er kommet i et forhold. Der er nemlig et nyt studie, som indikerer at personer i forhold som er startet via internetdating er mere lykkelige og har ægteskaber, der varer længere.

Studiet, som er offentliggjort af University of Chigaco har fulgt en gruppe på næsten 20.000 personer, som har svaret på spørgsmål omkring deres livstilfredsstillelse og deres ægteskaber. Gruppen af personer er amerikanere, så om studiet kan gentages med samme resultater i Danmark, vides ikke, men uanset hvad er studiet interessant, da det er den første af sin slags, som er så omfattende.

Bemærkelsesværdigt er det at hele 35% af de personer som var blevet gift imellem 2005 og 2012 havde mødt hinanden online. De som var blevet gift, men ikke havde mødt hinanden online havde typisk mødt hinanden på arbejdet, i skolen, i kirken, i sociale cirkler eller på barer og diskoteker. De mindst succesfulde ægteskaber dem, hvor parret havde mødt hinanden på en bar eller diskotek. Her havde 7,6% været igennem en skilsmisse. De mest succesfulde var dem hvor parret havde mødt hinanden via en online dating side – her havde kun 6% været igennem en skilsmisse.

En anden analyse i studiet var at sammenligne de forskellige måder at møde hinanden på online. Her er respondenterne opdelt på bl.a. instant messaging, email, chat, diskussionsforum, multiplayer spil , virtuelle verdener, sociale netværk og selvfølgelig online dating sider. De mest succesfulde ægteskaber blev observeret ved online dating, sociale netværk som Facebook) og, måske overraskende, multiplayer spil som World of Warcraft.

Undersøgelsen er ledet af John Cacioppo, der er psykolog ved University of Chicago in I Illinois. Han skriver: ”Det som står klart fra denne undersøgelse, er at et overraskende stort antal amerikanerer nu møder deres ægtefælle online, at møde sin ægtefælle online giver gennemsnitligt en smule højere tilfredshed i ægteskabet og et længerevarende ægteskab set i forhold til at møde sin ægtefælle traditionelle steder, og online steder er ikke så homogene som antaget i forhold til ægteskabelig succes. Studiet viser bemærkelsesværdigt, at tendensen til at behandle alle online steder som værende det samme, ikke længere har empirisk grundlag.”

En del af forklaring kan være, at online mødesteder giver en større gruppe af mulige partner og en forhåndssortering. Selvom sandheden selvfølgelig er selektiv online, viser andre studier at folk er relative ærlige når de mødes online – løgnen har tendens til at være små ændringer i faktuelle oplysninger som vægt eller højde. Det kan også tænkes at variationen af resultater baseret på online mødested kan hænge sammen med graden af ærlighed og seriøsitet i profilerne.

Man kan dog også indvende kritik af konklusionerne i forsøget. De har taget højde for de demografiske faktorer, men de har ikke taget højde for afvigelser i personlighed, mentale helbred, stoffer og alkoholforbrug og parathed til at indgå i et forhold. Disse og andre faktorer har indflydelse på ægteskabet, og folk som dater online, kan have tendenser i den ene eller anden retning. Det kan sagtens være, at hvis der bliver taget højde for disse faktorer, vil resultaterne med online dating være helt andre end de er i konklusionerne af denne undersøgelse. Med andre ord, er det altså stadig svært at sige om det er de online datingsider der er gode til at matche med den rigtige parter, eller om det er folk som er parate og disponerede til et langt og lykkeligt ægteskab, som søger efter kærligheden online. Den omvendte undersøgelse kunne fx tage en række singlepersoner og give dem besked på at søge kærligheden konsekvent online eller offline. Undersøgelsen her er sponsoreret af en større amerikansk datingside, så resultaterne skal ses i det lys. Om der er nogen datingsider der har interesse i at sponsorere den omvendte undersøgelse vides endnu ikke.

 

Hvis du kan lide dette indlæg, så like det på Facebook eller Google+ til venstre.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.