Posted by & filed under Livsstil.

Nu om dage kan det virke som om normerne for aldersforskel er i opbrud. Rige, magtfulde og ældgamle forretningsmænd og politikere er sammen med kvinder i 20erne og kvinder i 40erne er trætte af udbrændte mænd i midtvejskrise, og satser i så høj grad på en yngre model at de har måtte opfinde et helt nyt ord for det. Ja, kvinder er blevet cougars og mænd er åbenbart både til de yngre og de ældre kvinder.

Måske blev begrebet cougar opfundet fordi at man måtte finde et øgenavn til de kvinder som nu var blevet så ukonventionelle, at de begyndte at date mænd væsentligt under deres egen alder. At ordet blev hvad der kan oversættes til ”puma”, er måske heldigt nok i forhold til det mindre flatterende ”gammel gris”, der ofter bruges om ældre herrer, der har fundet sig en yngre kone – for ikke at snakke om det nedladende ”golddigger”, der bruges om kvinder der dater ældre mænd. Men hvorom alting er, bevarer vi åbenbart stadig vores idealer om at mænd gerne skal være lidt ældre end deres kvindelige partner. Det er der i hvert fald meget der tyder på i en ny undersøgelse fra confused.com hvor 2.000 voksne mænd og kvinder har svaret på hvilken alder deres ”ideelle” partner skal have, og også er blevet bedt om at begrunde deres valg.

Resultatet af undersøgelsen blev at den perfekte aldersforskel ligger på 4,5 år – selvfølgelig med manden som den ældste. Hvis man havde spurgt om det samme spørgsmål før kvindebevægelsens fremmarch i 1970erne, havde resultatet nok ikke set meget anderledes ud. Endnu mere traditionelt ser det ud, når man spørger kvinderne om hvorfor de ville have en ældre mand: 55% svarede at det er på grund af den finansielle stabilitet. Billedet af manden som forsørger lever åbenbart stadig i bedste velgående.

Kun en ud af hundrede svarede at den perfekte aldersforskel involverer en mand, der er ældre end kvinden. Hvis man synes at statistikken er lidt nedslående for hele kvindebevægelsen, så kan man dog trøste sig med at tæt på halvdelen mente at der ikke eksisterer noget man kan kalde ”en perfekt aldersforskel”. Der er vel stadig folk som tror på at kærlighed trodser alder – uanset om man bliver kaldt cougar, gammel gris, golddigger eller det der er værre.

Hvis du kan lide dette indlæg, så like det på Facebook eller Google+ til venstre.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.