Posted by & filed under OkDate nyheder.

Mens der er nogle som afskyr det kødmarked, som det københavnske natteliv ofte kan betegnes som, er der andre, der opsøger det. Man kan dog godt tage i byen i København og møde søde singler uden det behøver at være en stemning af kødmarked, der præger ens tur. Her vil vi komme med 5 bud på steder, som er vidt forskellige, men dog har det til fælles, at de er gode steder at møde singler på.

Boutique Lize

På denne cocktailbar ved Enghave Plads, som også i daglig tale omtales ”Butikken”, finder man primært et lokalt publikum, der hellere vil hænge ud på Vesterbro med ligesindede end at tage ind til København K. Stedet er karakteriseret af en ualmindeligt lang bar med masser af siddepladser, der gør det nemt at finde en plads ved hende eller ham den søde, som du lige har fået øje på. Belysningen er dæmpet, musikken ikke alt for høj og folk ikke alt for unge. Min. alder er 23 år og entré er gratis.

The Jane

Denne bar på Gråbrødre Torv, blev lanceret som en bar for piger, og kønsfordeling er da også tæt på 50/50. Det ligner et lille sted når man først træder ned i kælderen, men igennem de små rum, bliver baren større og større når man kommer længere ind. Med hele 3 barer, er der rig mulighed for at udforske en anden del af stedet, hvis man er løbet tør for held det ene sted. The Jane har også mange hyggekroge hvor musikken er lavere, og der er samtidig et dansegulv, hvis benene skal strækkes. Publikum er generelt i 20’erne og start 30’erne. Priserne er ikke lave, men til gengæld er entré gratis.

Ruby Bar

Ruby Bar er ligesom The Jane placeret i København K. på en ganske fin adresse, men med en ganske anonym indgang. Se efter køen og dørmanden på Gl. Strand, så har du fundet baren, der har vundet fine priser for sine gode drinks og specielle indretning. Der er ikke høj musik, så det giver rig mulighed for at hilse og snakke. Ruby er ikke stedet man kommer for at danse, men derimod stedet hvor du kan møde en forretningsmand eller –kvinde i 40’erne, som er træt af steder med høj musik og unge mennesker. Entré er gratis, men priserne på drinks ligger i den absolut høje ende.

Karrierebar

Før Kødbyen blev hipt, var der Karrierebar. Da steder som Bakken og KB18 dukkede op, så gik den lidt i glemmebogen, men stedet der vakte Kødbyen til liv, eksisterer stadig, og er det samme flotte sted med en lang bar, god plads til at sidde ned, og mulighed for at snakke i den modsatte ende af dansegulvet. Selvom navnet antyder et lidt ældre publikum, kan Karrierebar stadig tiltrække en bred gruppe af studerende, forretningsfolk, turister og andet godtfolk. Entré er gratis.

Drone Bar

Hvis man gerne vil møde Københavnere, skal man somme tider lidt uden for centrum, og kommer man til Nørrebro, kommer man ikke udenom Drone Bar. Her finder man god musik, billige guldøl og et publikum primært mellem 18 og 30 år. Hvis man er ryger, er kælderen hvor dansegulvet også findes, et godt sted at være, mens baren ovenpå er stedet hvor man kan møde folk eller snakke over en øl. Entré er gratis.

Hvis du kan lide dette indlæg, så like det på Facebook eller Google+ til venstre.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.